Om FUBU Struer

FUBU står for Forældrerådet for Udfordrede Børn og Unge. Det er en forening af familier i Struer som har det tilfælles, at de har et eller flere børn med psykiatriske diagnoser (fx ADHD, autisme, angst, ocd, spiseforstyrrelse) - eller afventer en udredning. 

FUBU startede i Holstebro i 2022 og har nu 423 medlemmer. Ønsket er at opstarte samme forening i Struer, da det har vist sig at være meget værdifuldt for familierne.

Hvad kan FUBU hjælpe dig med?
Gennem FUBU kan du fx møde andre forældre i samme situation, få ventileret de frustrationer der ofte opstår i dagligdagen, eller høre hvordan andre tackler deres udfordringer. Det kan du gøre til den månedlige FUBU café eller ved at deltage i forskellige arrangementer sammen med dine børn. Her vil der tages hensyn til børnenes udfordringer, til eventuelle søskende - og til dig som travl forælder, der måske har brug for at kunne drikke kaffen mens den er varm. Du skal ikke være nervøs for, hvad andre tænker ved disse arrangementer. Om dit barn kommer til at reagerer voldsomt eller anderledes en ”normen”, om I må gå hjem før tid eller hvad der kan opstå, for I er alle i samme båd. Så giv dine børn mulighed for at opleve tøndeslagning til fastelavn, klippe klistre dag til jul, udflugter i naturen eller i friluftsbadet om sommeren, når der er lukket for alle andre.

 

FUBU café


Vi har besluttet at afvikle FUBU café en aften i hver måned, så du har mulighed for at komme og få en uforpligtende snak om dine daglige udfordringer - helt uden at nogen undrer sig eller ikke forstår.
Det bedste ved FUBU er nemlig, at her mødes du med en oprigtig forståelse og medfølelse. Det er så vigtigt. Du kan også lytte til historier fra andre, som kan fortælle om ting der er lykkedes. Vi skal nemlig også huske at dele de gode historier, som kan give håb og optimisme. Det kan vi nemlig give videre til vores børn, så de mærker at vi tror på dem og tror på, at alt nok skal blive godt.


Bliv medlem

FUBU er gratis og bestyrelsen arbejder gratis. 

Struer Frivilligcenter stiller lokaler til rådighed og kan være behjælpelig med fx ansøgning af fondsmidler, kendskab til foredragsholdere eller lignende. Det er en selvhjælpsforening, hvor medlemmerne kan drage nytte af hinanden, skabe nye sociale relationer, finde legeaftaler, eller høre et foredrag om hverdagens udfordringer.


Du kan melde dig ind gratis via medlemsgruppen på Facebook. Tryk her FUBU Struer eller scan QR koden til venstre.

Informationsmateriale til deling

Information om FUBU Struer.pdf